Gratis antimalware til Windows 10

Malwarebytes’ Anti-malware er en applikation, som beskytter mod virus, spyware, adware og andre onlinetrusler. Applikationen tilbyder en meget intuitiv interface.

Malwarebytes har opbygget en imponerende fanskare omkring deres gratis antimalware-program, som er designet til at afværge virus, spyware, trojanske heste, orme, dialers, rootkits, exploits og inficerede hjemmesider såvel som andre webbaserede trusler.

Gratisversionen omfatter ikke skemalagte scanninger, beskyttelse i realtid, scanninger af eksterne drev og blokering af inficerede hjemmesider. Disse og flere funktioner er tilgængelige i den betalte version, som hedder Malwarebytes Anti-Malware Premium.

Den største fordel ved gratisudgaven er, at den kan anvendes som en sekundær forsvarslinje mod onlinetrusler ved at kombinere den med en realtidssikkerhedsforanstaltning eller en traditionel antivirussoftware.

Nem installation

Det er normalt ikke et problem for nye brugere at installere Malwarebytes Anti-Malware, uanset hvor uerfarne de er med antivirusapplikationer. Brugerfladen er så intuitiv, som de kommer, takket være store knapper og korte beskrivelser, der forklarer hver af dem.

To scanningsformer til basal PC-beskyttelse

”Threat Scan” eller trusselscanning er programmets omfattende scanningsform, hvor der her bliver set på systemets kritiske områder, hvor malware ofte gemmer sig.

Alternativet er ”Custom Scan”, hvor brugeren kan udvælge, hvilke drev og mapper der skal gennemses. Her kan man også vælge, hvilke objekter der skal scannes, eksempelvis hukommelse, opstart, registerindstillinger, arkiver og rootkits. Du kan også selv bestemme, hvordan værktøjet reagerer, når det støder på potentielt uønskede programmer og modifikationer (PUM).

Avancerede scanningskonfigurationer

Brugere, som ønsker at tilpasse Anti-Malwares adfærdsmønster yderligere, kan pille ved indstillingerne af udelukkelser, rootkits, arkiver og avancerede heuristikker. Det er muligt at aktivere og undersøge scanningslogs, bruge en proxyserver til opdateringer af virusdatabaser, slå notifikationer fra, integrere appen i Windows Explorers kontekstmenu for hurtige scanninger osv. Man kan undersøge de elementer, der sendes i karantæne, før man beslutter, om de skal slettes eller ej.

Præstation og konklusion

De nyeste tests afslører, at Malwarebytes Anti-Malware leverer meget gode resultater, når det gælder identificering af virus. Den største ulempe er, at det ofte tager lang tid om at gennemføre mange operationer (såsom scanning og verificering af de nyeste virussignaturer), og det er generelt meget langsomt til at fjerne inficerede filer.

Konklusionen er derfor todelt. Hardcore computerbrugere, som ofte besøger internettets mørke afkroge, har brug for hurtigere og mere stabile egenskaber, end Malwarebytes Anti-Malware kan tilbyde. Hvis programmet derimod kombineres med en troværdig tredjepart, som kan levere realtidsbeskyttelse, kan det være rigtig godt til hverdagsbrugere, som gerne vil dobbelttjekke.

      Login/Register access is temporary disabled