Microsoft OneNote

Er du studerende eller underviser, så ved du formentlig, hvor vigtigt det er at kunne tage gode noter. Det handler ikke blot om, hvor god du selv er til at skrive ned, men i høj grad også om, hvor godt dit note-program er skruet sammen. Overskuelighed og brugervenlighed er nøgleord, men markedet for noter er stort, så hvor skal du egentlig lige starte, og hvad skal du vide? Det kan du forhåbentlig få svar på i denne korte artikel, hvor vi ser nærmere på Microsoft OneNote.

Hvad skal man overhovedet bruge et note-program til?

Det kan virke besværligt at skifte noteprogram, men du vil uden tvivl sætte pris på det om en måned, når du er kommet ordentligt ind i det. Tænk bare på dengang, du fik din første smartphone, og hvor ugennemskuelig og besværlig den er. Om end det måske er en tilnærmelse at sammenligne de to situationer, så er det alligevel lidt derhenad. Du vil nemlig lynhurtigt, med et noteprogram, opdage, hvor nemt det er at bruge, og hvor overskueligt det gør dine noter. Slut med at organisere en hel bunke af forskellige Word-dokumenter i forskellige mapper for at grave dem op ved semesterets afslutning: med et noteprogram holder du et godt overblik fra start til slut.

Hvad er det så, OneNote kan, som gør det så godt?

OneNote er et af markedets helt store spillere, i og med at det kommer fra Microsoft og har nogle af verdens dygtigste programmører bag sig. Du kender med garanti en håndfuld, hvis ikke flere, der bruger det udbredte noteprogram, og med god grund. Her er der nemlig tænkt over det meste, så brugervenligheden er i top – noget af det vigtigste for et sådant program. Men hvad er det egentlig konkret, OneNote tilbyder sine brugere? Udover at du kan bruge det gratis, hvis du i forvejen har Office-pakken – og det har du, hvis du er studerende på et universitet, og også de fleste gymnasier – så har du følgende funktioner til rådighed:

  • Nem organisering af alt dit indhold
  • Mærkater til særlige noter
  • Integreret system, hvor du både kan skrive på din computer og bruge din håndskrift
  • Bland alle medier på én platform
  • Gem nemt skærmbilleder
  • Deling til hvem som helst.

Nem organisering af alt dit indhold

Som Microsoft selv omtaler deres OneNote-program: ”din verden sat i system”. Med OneNote er det nemlig nemt at sortere mellem alle dine noter via de forskellige faner, du kan bruge. For hver fane bliver opdelingen mere og mere specifik. Således kan du i ét program bruge flere notesbøger, for eksempel én til skolebrug, én til familiære noter og én til personlige noter. I en given notesbog kan du derefter opdele noterne i sektioner, eksempelvis én til hvert fag eller anden overordnet kategori. I disse sektioner kan du tilføje forskellige sider, så du eksempelvis kan lave én til hver lektion, emne eller pointe, du støder på. Det er kort sagt nemt at opdele dine noter, og det er endnu nemmere at finde og navigere rundt iblandt dem.

Mærkater til særlige noter

Føler du dog, at nogle noter er lidt vigtigere end andre, så har du nemt mulighed for at sætte mærker, og dermed markere enten ’vigtige noter’ eller ’opgaver’. På den måde kan du også lynhurtigt navigere mellem dine almindelige noter, og dem, der er helt særlige. Organiseringen bliver ikke nemmere.

Integreret system, hvor du både kan skrive på din computer og bruge din håndskrift

Med den nyeste opdatering får du mulighed for at tage noter, uanset om du sidder med din telefon, din tablet eller din computer. I OneNote kan du nemlig både skrive med almindelig maskinskrift og med en pen eller finger, og du er således i stand til at tage hurtige noter, uanset hvor du befinder dig og hvornår. Du kan også senere lave anmærkninger i dine noter, også med fingeren, skulle det blive nødvendigt. Så er du sikker på, ikke at misse noget.

Bland alle medier på én platform

Uanset om du vil skrive almindeligt, optage en lydfil eller indsætte en video, så kan OneNote klare det. Programmet er nemlig kompatibelt med alle filer, og du kan derfor benytte dig af alle slags noter. Du kan endda tilføje en PowerPoint-præsentation i dine noter og skrive noter ved siden af. Alt samlet ét sted, så du undgår at skifte rundt mellem programmer.

Gem nemt skærmbilleder

OneNote er også udstyret med en funktion kaldet ’Web Clipper’, som lader dig tilføje udvalgte skærmbilleder nemt og hurtigt. Med ét enkelt klik kan du tilføje en vigtig pointe eller et billede til dine noter.

Deling til hvem som helst

Sidst, men ikke mindst har du mulighed for at dele dine noter med andre, både online og offline. Det betyder, at du altid kan komme i besiddelse af dine noter, og du kan endda redigere samtidig med din studiegruppe eller lignende. Det er en sikkerhed, du ikke vil gå glip af.

Enable registration in settings - general